Halvdagstur til Møltrup

Der viste sig en meget stor interesse for turen og det blev nødvendigt med en dobbeltdækkerbus, som også blev helt fyldt. Afgang fra Engesvang kl. ca. 12.

Vi kom frem lidt i 13 til Timring og Møltrup, der ligger lige uden for landsbyen. Efter fotoseancen kom vi ind og fik serveret frokost: godt brød og pålægsfade. Alt sammen lokalt produceret på Møltrup. Sidst i frokosten begyndte en ansat, Lasse at fortælle om stedet, som er et optagelseshjem og forsorgshjem for hjemløse mænd. Særlige kendetegn er at det bygger på et kristent livssyn og at beboerne skal være rusfri, når de er på stedet. De har hver et lille værelse. Desuden skal mændene være tilknyttet et arbejdsområde/værksted, hvor de bidrager til stedets drift. Der er bl.a. svinehold og kvæghold med mælkeproduktion og kødproduktion. Kødet bliver forarbejdet på stedet og solgt i gårdbutikken. Vi så bl.a. også et værksted, hvor der blev repareret paller m.m.

Alt i alt fik man et indtryk af at ophold på stedet giver mændene et indhold i livet og stabiliserer dem i forhold til de liv, de ellers har levet med misbrug, kriminalitet eller psykiske problemer.

Vores besøg sluttede med kaffe-kage og til sidst mulighed for at gøre indkøb i gårdbutikken.

Vi var retur i Engesvang lidt i 17.

Besøget gav et spændende kig ind i en verden og liv, som man ellers ikke lige får kendskab til. Uden tvivl dækker Møltrup et behov og samler nogle mennesker op til nogle bedre liv.

V1
V2
V3
V4
V5
V6
V7
V8
V9
V10
V11
V12
1
2
3
4
5
6
7
8
9