Danske Seniorer Engesvang

www.danskeseniorerengesvang.dk

Vi kørte fra Engesvang den 11 Maj lige over middag mod Mønsted Kalkgruber, hvor vi gik fra bussen til kiosken, og videre af en smuk sti ned til gruberne, hvor en guide tog imod os og fortalte om kalkværkets historie, om flagermus, og at gruberne stadig bliver brugt til opbevaring af ost. 

Der er ca. 50 km. gange under jorden, men vi nåede ikke dem alle. Normalt kunne man køre med tog fra kiosken og helt ned i gruberne, men p.g.a. flagermusenes ynglingsperioade må toget ikke køre før efter den 15 Maj.

Efter besøget i gruberne fik vi fint kaffebord, og der var tid til at besøge kalkværket på egen hånd.