Danske Seniorer Engesvang

www.danskeseniorerengesvang.dk

Generalforsamling

Onsdag d. 15 Marts var foreningen vært med klar suppe med boller og tarteletter med høns i asparges. Det var vi fordi vi skulle have afholdt vores årlige generalforsamling.

Det gjorde vi under hyggelige omstændigheder og trygge rammer i Dybdalsparken. Vi mødtes kl. 12,30 til en dejlig middag inden vi gik i gang med den egentlige generalforsamling.

Formanden Ella bød velkommen og foreslog Karl som dirigent, som derefter tog styringen af slagets gang, og gav ordet til formanden som kunne aflægge beretning og fortælle om året der var gået.

Formandens beretning blev godkendt med klapsalver og så var det kasserens tur til at aflægge beretning om foreningens økonomi i det forgangne år.

Kasserens beretning blev ligeledes godkendt med klapsalver inden vi gik i gang med valg til bestyrelsen.

På valg var Formanden Ella Rasmussen, 2 bestyrelsesmedlemmer Edel Pape og Finn Laursen, som alle 3 modtog genvalg. Så skulle vi have valgt et nyt medlem til bestyrelsen, da vi desværre har mistet en god og trofast medlem i Signe Prahl. Bestyrelsen foreslog Hanne Risom til bestyrelsen, og det blev modtaget med klapsalver. Så skulle vi have en ny suppleant til bestyrelsen, og bestyrelsen foreslog Vita Pedersen, som ligeledes blev modtaget med klapsalver.