Danske Seniorer Engesvang

www.danskeseniorerengesvang.dk

Anders Bonde

Onsdag d. 9 Oktober blev en usædvanlig sjov aften i Dybdalsparken.

Vi havde nemlig besøg af tidligere sognepræst og biskop Anders Bonde, som fortalte om hvordan det kan være at blive gammel. Hvor stor forskel der kan være på menneskers livssyn, og hvad det kan gøre ved menneskers livsglæde at være positiv og se de lyse sider af livet. Anders Bonde er en mand der har ordet i sin magt, og når han taler, lytter tilhørerne, og det gjorde han på en utrolig sjov og underholdende måde, krydret med vittigheder og egne oplevelser med gamle mennesker.

Efter 45 minutter underholdning og tale som gav stof til eftertanke, holdt vi lige et kvarters kaffepause med tilhørende kage. Og så var publikum og Anders Bonde klar til at tage 45 minutter mere med sjove historier, både selvoplevet og genfortællinger men måske også lidt opdigtet for at gøre det underholdende, hvilket lykkedes til alles tilfredshed. En helt igennem uforglemmelig aften